Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. Kommunikation er meget afhængig af, hvilken kontekst den foregår i. Der er forskel på, om det er en privat eller professionel samtale, om samtalepartneren er ligestillet, eller der feks. er tale om barn/voksen. Ligeledes har den kulturelle baggrund stor indflydelse på kommunikationen – begrebet kultur skal her forstås bredt. Alle mennesker, professionelle eller privat, repræsenterer ”en særlig virkelighedsopfattelse med tilhørende betydninger, sproglige koder og udtryksformer, der er én del af kulturens historie” Det er således af stor betydning om man kender hinanden – og dermed kender hinandens kulturelle baggrund, eller om der er tale om smalltalk med en tilfældig person i bussen. Arbejdsmæssigt er der ligeledes forskellige kulturer, og dermed forskellige kontekster. I pædagogisk sammenhæng er der organisations, institutions, professions, pædagogisk og personlig kultur, som alle alle har indflydelse på kommunikationen, alt efter hvilken sammenhæng den foregår i. Rammerne kommunikationen foregår i, har også betydning. Der er forskel på, om samtalen foregår i privat eller offentligt rum. Hvis man fører en samtale, og ved, at udenforstående kan lytte med, feks. på en café, sætter det en naturlig begrænsning for, hvad man taler om. |
Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Det har stor betydning at kende konteksten. Når jeg feks. starter på et nyt job, går der nogen dage med at være forholdsvis tavs og iagttagende, indtil jeg føler mig sikker nok på konteksten til at kunne udfolde mig selv, uden at træde alt for meget i spinaten. Det tror jeg kendetegner de fleste, som starter som nye, i en på forhånd sammentømret gruppe. Det handler om at lære gruppens kultur, dens normer og værdier at at kende. Konteksten har betydning for, hvordan det man siger, bliver opfattet, sprog og udtryk opfattes forskelligt i forskellige sammenhænge og af forskellige kulturer. Da jeg begyndte at læse til pædagog mærkede jeg i høj grad skiftet mellem kulturer, og dermed også i de kontekster, som kommunikation foregår i. Jeg har altid arbejdet i en mandsdomineret verden, først som landmand, siden som asfaltarbejder og anlægsgartner. Retorik og indhold i samtalerne på disse arbejdspladser er meget forskellig fra, hvad jeg har mødt i den pædagogiske verden, såvel på seminariet som i praktik, så det har af og til været lidt af en udfordring at huske at redigere, eller nedtone, retorikken. Et udtryk som: ”For fanden i helvede, sikken lortedag, næste gang jeg møder bossen rykker jeg nosserne af ham!” vil være helt naturlig i et asfaltsjak, men ville nok falde til jorden i pauserummet i børnehaven. J Her ville formuleringen snarere lyde: ”Sikke en træls dag, jeg må have en samtale med chefen næste gang jeg møder ham” |
[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).
Nemlig Birgitte! Også med et flot eksempel på kommunikationskulturer på forskellige arbejdssteder.
SvarSletHej Birgitte
SvarSletJeg lagde især mærke til, at du skriver:
"Da jeg begyndte at læse til pædagog mærkede jeg i høj grad skiftet mellem kulturer, og dermed også i de kontekster, som kommunikation foregår i." - Hvilket får mig til at tænke på, en overvejelse jeg tit har haft som underviser - om det ikke er en af de stor udfordringer nye studerende står over for ved starten, nemlig at lære alle de nye ord og begreber at kende(hvad siger man som pædagog i dette sammenhæng ?) - Og det er først når hele "værdisættet" er ved at falde på plads, at man kan føle sig mere afslappet og "turde" mene noget som helst (selvfølgelig ud fra en faglig baggrund :-) :-)
MVH, Helen
Hej Helen.
SvarSletJo, det tror jeg du har ret i. Fagsproget er en del af den pædagogiske doxa, og indtil man ligesom har fået det indlejret i sin habitus og det dermed føles naturligt at bruge de mange fagord og udtryk, føler man sig lidt på usikker grund. ;-) Personligt vil jeg sige, at det har været en udfordring, jeg har brugt mange timer med ordbøger og google, men efterhånden begynder nogen af dem at hænge fast. Jeg sidder dog stadig tit med formuleringer, som jeg ved jeg bør udtrykke med andre ord, men hvor jeg simpelthen ikke kan huske fagudtrykkene. Jeg skal se et ord mange gange, før det falder helt på plads, det er ligesom at lære et nyt sprog. :-)
Hej Birgitte
SvarSletJa, det er helt almindeligt. Der går en tid, før man føler, at man har gjort ordet "til sit eget" og helt har forstået, mærket og dannet billeder af ordets betydning.
Mange hilsner, Helen