Projektopgave DKK: Didaktiske overvejelser.

Digitale billeder i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne.

Mit projekt, at lave en fotobog, er ikke i sig selv målet, og kan ikke stå alene.  Projektet skal snarere ses som et middel, et redskab til pædagogisk arbejde på flere niveauer.  For at få et mere sammenhængende perspektiv, vil jeg sætte mine tanker ind i en didaktisk model.

Indhold:

”Hvad skal borgeren lære”? ”Hvad er det jeg vil udfordre med”? ”Hvilket indhold skal der være i læringen”?

Formålet med fotoprojektet er at fortælle et stykke livshistorie, samt at skabe bedre grundlag for kommunikation med beboerne, at skabe et middel til dialog og til at opnå det fælles tredje.  Billederne kan desuden ses som et hjælpemiddel til at støtte og fastholde beboernes hukommelse.

Mål:

”Hvilke mål opstilles for læringen”?

Mine intentioner med projektet er at skabe et udgangspunkt, som beboerne kan bruge til at kommunikere ud fra. Ud fra den synsvinkel, at alle gerne vil kommunikere, vil jeg med billederne prøve at give beboerne et middel til på egen hånd at tage initiativ til kommunikation, noget konkret, visuelt, som kan støtte kommunikationen. I forhold til livshistorie er bogen et minde om de år, hvor beboerne boede på dette bosted. Beboerne vil senere kunne tage bogen frem, og fortælle om den del af deres liv. Billederne skulle gerne virke som en booster på hukommelsen, så de kan genkalde sig stedet, tiden, bofællerne og det personale, der var tilknyttet. Kommunikationshandicappede husker ikke nødvendigvis dårligt, men kan have svært ved at udtrykke, og dermed dele deres livsoplevelser. Derfor kan billedet være en stor hjælp, og det giver desuden kommunikationspartneren et grundlag at kommunikere ud fra.

Tegn.

 ”Hvordan kan læring iagttages konkret”? – ”Hvilke ”tegn” vælges for læringen”?

At beboerne selvstændigt starter kommunikation.  At beboernes kommunikative kompetencer øges. De bliver bedre til at gå i dialog. Det bliver lettere opnå det fælles tredje og opbygge en god relation. At de viser større interesse for at se på, og tale om billeder. At de fatter interesse for selv at fotografere.

Rammefaktorer.

”Hvilke konkrete muligheder er der til stede, som kan anvendes i læringen?

En fotoserie af bostedets nuværende opbrudssituation er et oplagt emne for kommunikation, og ligeledes et oplagt emne for livshistorie. Derfor er det et godt tidspunkt at udarbejde en fotobog.

Lovgivningmæssigt er det fuldt forsvarligt at bruge tid på at arbejde med digitale billeder, da mediet kan bruges på mange forskellige områder, også ud over de tidligere nævnte. De  øgede kompetencer den handicappede kan opnå ved at arbejde med digitale billeder, lever op til lovens krav.
§ 81.
 stk. 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,

Stk. 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, og

Stk. 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær (...)

Borgerens & personalets forudsætninger:

”Hvilke forudsætninger har borgeren og personalet for læringen”

For beboerne er der forskellige forudsætninger, alt efter, hvordan deres funktionsnedsættelse kommer til udtryk. De beboere, der her er tale om, har alle et forholdsvist godt verbalt sprog. Deres kognitive færdigheder er varierende, og de fleste har svært ved på egen hånd at starte en dialog.

Personalemæssigt kræver arbejdet med digitale billeder en indsats, både i forhold til at lære beboerne at tage billeder, hjælp til at udskrive, redigere, samle i mapper, mm. Men især kommunikationsdelen kræver personalemæssig interesse og engagement for at kunne hjælpe den handicappede med at øge sine kompetencer på tidligere nævnte områder.  Som redskab for livshistorie har beboerne ligeledes ofte behov for hjælp til at sætte ord på de ting, der skete dengang om som sker lige nu.

Arbejdsformer og læringsrum:

  ”Hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen”?

I dette tilfælde er selve fotoprojektet (produktet) pædagogstyret, da bostedets personale vurderede, at beboerne ikke kunne rumme at skulle inddrages i projektet midt i al forvirringen omkring flytning. Normalt ville man naturligvis inddrage beboerne i så høj grad de var i stand til, og lade dem have så stor indflydelse på produktet som muligt. Ved opstarten af et sådant projekt vil pædagogen som oftest være styrende, indtil beboerne opnår færdigheder til at deltage på mere eller mindre selvstændig vis. Udviklingen vil naturligt gå fra pædagogstyret læring hen over pædagogstøttet læring for at ende i, at beboeren selv er styrende, og har høj indflydelse på form og indhold.
Dette er dog i sagens natur afhængigt af de handicappedes fysiske og psykiske kompetencer. Men målet må være, at beboeren har så stor indflydelse som muligt.
Mht. brugen af produktet til at fremme kommunikation og støtte hukommelsen, vil det såvel kunne bruges som et pædagogstyret redskab til at fremme kommunikation og styrke relationen til beboeren, som til at beboeren også selvstændigt vil kunne kigge på og fremvise billederne til familie, venner og personale.

Ny litteratur/kommunikation: Mening skaber vi sammen.

Thomsen, Finn S. (2011) : Mening skaber vi sammen - kommunikation med mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. I : Mark, Kirsten:Pædagogens arbejde med sprog og billeder, kapitel 6.  1. udgave, Akademisk Forlag.


Teksten beskriver forskellige aspekter, man som pædagog skal være opmærksom på, når det gælder kommunikation med mennesker med nedsat funktionsevne. Teksten lægger vægt på, at kommunikation foregår i relationen mellem mennesker, der forsøger at skabe en fælles mening. Dette kan være en udfordring, når det handler om kommunikation med mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. Det handler om at skabe en fælles oplevelsesverden, så der er et fundament for kommunikationen. Teksten beskriver desuden, hvordan man kan arbejde med skemaer og struktur i forbindelse med kommunikation, og hvordan samspillet med den handicappede er af stor betydning.


Fokuspunkter:
Hvad kan man gøre for at opnå en fælles oplevelsesverden med den handicappede?

Hvordan giver man den handicappede de bedste præmisser for at indgå i kommunikation?

Projektopgave DKK: Indledende overvejelser.

Digitale billeder i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne.

Mit projekt består i at udarbejde en fotobog med billeder, taget på et bosted i forandring. Meningen med projektet er at vise, hvordan det digitale billede kan bruges i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne.  Jeg har fået lov at lave projektet på mit tidligere praktiksted, et bosted for mennesker, som har såvel nedsat funktionsevne som psykiatriske problemstillinger.

Det nuværende bosted, hvor nogle af beboerne har boet i mange år, skal rives ned, og beboerne flytter til et nybygget bosted på samme matrikelnummer.  Da der er tale om sammenlægning af 2 bosteder, vil de blive fordelt på 3 forskellige afdelinger, hvor beboere og personale fra de 2 bosteder blandes. De nye lejligheder har 2 rum, the køkken og eget bad/toilet, hvilket er langt bedre forhold en det lille værelse med fælles bad og toilet, som de har nu. Beboerne går derfor en hel anden hverdag i møde, der er meget at forholde sig til og vænne sig til. Derfor vælger jeg selv at tage billederne, frem for at inddrage dem i projektet, da det ikke skønnes fra bostedets side, at de kan rumme at skulle deltage aktivt i projektet. Skulle jeg arbejde med et lignende projekt i ”den virkelige verden” ville jeg inddrage beboerne i processen, både med at tage billederne, men også med at udvælge billeder til bogen, redigere mm.

Fotobogen vil beskrive en turbulent tid i deres liv, og kommer til at bestå såvel af billeder fra det gamle bosted, flytterod, beboere og personale, samt billeder af beboerne i de nye lejligheder. Med udgangspunkt i denne fotobog vil jeg beskrive, hvordan det digitale billede kan bruges i det pædagogiske arbejde, både mht. livshistorie og kommunikation.

Jeg forestiller mig, at billederne beskriver et stykke livshistorie, som kan støtte beboernes hukommelse, og som de kan vise og fortælle om til familie, venner og ikke mindst personale. Desuden vil bogen kunne fungere som hjælpemiddel for nyt personale til at lære beboerne at kende og styrke relationen gennem kommunikation om billederne.

Ny litteratur/kommunikation: Digitale billeder - en nødvendig kommunikationsform

Resume:
Jensen L & Hansen P: (2000) Digitale billeder - en nødvendig kommunikationsform. 1. udgave, Roskilde: Forlaget udvikling.

 Bogen/hæftet beskriver, hvordan man kan anvende det digitale kamera og computer til at udvikle kommunikationen med mennesker med et lille eller intet talesprog.  Bogen beskriver gennem forklarende tekst, cases og billeder, hvordan og hvorfor det digitale kamera er et hjælpemiddel med et kæmpe potentiale i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne. Gennem cases gives eksempler på, hvordan de på værkstedet "Åmosen" har brugt digitale billeder i praksis med stor succes. Teksten er inspireret af kognitions og neuropsykologien, og kommer på de kun 35 sider bredt omkring emnet. God bog!

Repetition:

Jeg vælger at repetere livshistorie og kommunikation. Udover at genlæse noget af det tidligere læste, vil jeg prøve at finde noget relevant litteratur om målgruppen mennesker med nedsat funktionsevne.


Resume: Livshistorie som genre - i pædagogisk arbejde. Kapitel 11 i:
Sørensen, M (red) (2009): DKK, et pædagogisk perspektiv. 2 udgave,  København, Akademisk Forlag

Dette kapitel fortæller om livshistorie som genre og udtryksform. Kapitlet beskriver, på hvilke punkter livshistorie har ligheder med, eller adskiller sig fra andre litterære genrer. Det beskrives, hvordan en livshistorie er opbygget, og de forskellige aspekter og begreber i tidsdimensionen gennemgåes, såsom kvalititiv/kvantitativ tid, og kronologisk/kairetisk tid. Desuden belyses 2 årsagssammenhænge, kausalitet og narrativ konfiguration. Den narrative konfiguration rummer tre aspekter, selektion, hierakerisering og rækkefølge, og disse tre punkter skaber tilsammen livsfortællingen. Til slut gennemgåes kort, hvordan man kan arbejde pædagogisk med livshistorie.