Artiklen handler overordnet om det problematiske forhold mellem det punkt i læringsplanen, der hedder ”kulturelle udtryksformer og værdier” og det, at børns kultur ikke kan sættes i direkte forhold til læring som sådan.
De 3 K’er, altså kultur for, med og af børn, er et forholdsvist nyt begreb, og hvor de 2 første, kultur for og med børn umiddelbart giver sig selv, er den 3. form, kultur af børn sværere at sætte i bås og svær at få til at hænge sammen med et læringsbegreb.
Børnekultur kommer til udtryk gennem ikke-voksenstyret leg, og selve deltagelsen i legen/aktiviteten er målet i sig selv. Der fremkommer dermed ikke nødvendigvis målbare resultater af børns kultur, ikke noget der kan vægtes og vejes og bruges som dokumentation i forhold til læreplaner.
Læreplanerne har til formål at fremme de små børns dannelse og socialisering på et bredt spektrum af områder, bla. kultur. Den kulturelle formidling i institutionerne er traditionelt meget voksenstyret, da det hidtil har været opfattelsen, at børn ikke selv formår at tage stilling til det æstetiske, at de ikke kan være subjekter for egen læring. Derfor har den klassiske model været de voksne som planlæggende subjekter og børnene som modtagende objekter. Artiklens synspunkt er, at børn gennem deres egne interne lege og aktiviteter selv i høj grad er kulturskabende, og at dette er en vigtig del i deres dannelses og læringsprocesser. Artiklen forsøger at koble så selvmodsigende begreber som læring og fri leg, og konkluderer, at børns fri leg i høj grad er med til at fremme de færdigheder, vi som voksne ønsker de opnår, og at de formår at gøre det uden voksenstyring. Hermed skal ikke forstås, at de 2 første K’er skal negligeres, men at vi ikke må undervurdere betydningen af det 3. K.
Børns kultur er præget af æstetik, dvs. læren om erkendelse vha. iagttagelse, sans og følelse. De æstetiske mønstre i børns frie samvær kommer til udtryk gennem lyd, mimik og gestik, og gentagelsen skaber et trygt rum for den videre udvikling og udforskning af verden.
Citat fra teksten: ”Det meningsfulde i disse æstetiske processer ligger i selve formgivningen, i spillet og det sociale samvær, den skaber mellem dem, der deltager – i den fælles fryd det udløser. Når processen ophører er meningen forbi. Men tilbage står kroppens erindring om forventningsfuld spænding, om det gys, den frygt, den latter og glæde, der fik kinderne til at blusse og deltagerne til at føle at de var til. En viden der er bundet til kroppen.”
Dette citat afspejler efter min mening essensen i børns kultur, og det tydeliggør, hvorfor det er så vigtigt at vi ikke glemmer børns egen kultur i den voksenstyrede læringens navn. Det er derfor vigtigt man som pædagog er opmærksom på at acceptere børns egenkultur, at møde dem der hvor de er, og give plads til den frie leg.
Hej Birgitte
SvarSletJeg har læst dit resumee af Beth Junckers artikel, hvor jeg især lagde mærke til, at du har medtaget citatet: "Men tilbage står kroppens erindring om forventningsfuld spænding, om det gys, den frygt, den latter og glæde, der fik kinderne til at blusse og deltagerne til at føle at de var til." - Måske man med de ord kan vække voksnes hukommelse, omkring hvordan det "at komme i leg" havde betydning også for dem, da de var børn?