Artiklen handler om de forskellige problemstillinger, der findes i forbindelse med børneforskning. Antropologisk børneforskning er en videnskabelig disciplin rettet mod børn og de sammenhænge de indgår i, dvs. deres hverdagsliv, deres handlinger, deres forskellige relationer, sociale processer og udtryksformer.
Artiklen udpensler alle de utallige faldgruber og udfordringer der er, og som man skal være opmærksom på, når man optræder som forsker i felten. Det er meget omfattende, og vil fylde flere sider at give et klart og fyldestgørende resume, da teksten er meget koncentreret. Så jeg vælger at plukke lidt i teksten efter det mest væsentlige og gøre det kort:
Vær opmærksom på:
1.At børn ikke nødvendigvis handler naturligt når der er en observatør til stede.
2. At man gennem længere tid er nødt til at indgå i sociale situationer og opbygge relationer til de mennesker man udforsker for at få et fyldestgørende indtryk af deres liv. Man er nødt til at forstå, før man kan vurdere.
3. Feltarbejde har mange mulige tilgange, og enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling der arbejdes ud fra.
4. Man skal gøre sig klart, at ens egen baggrund og forhåndsindtagelse kan farve de resultater man når frem til.
5. Man skal passe på ikke at lade sig forføre af individuelle problemstillinger og synsvinkler, og dermed miste evnen til at identificere mere generelle sammenhænge.
6. Børnegrupper er ikke homogene, og der ligger en fare i at generalisere og sammenfatte tingene som barneperspektiv eller børnekultur. I så fald er det kun en undersøgelse om gennemsnittet.
7. Man skal være opmærksom på, at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen af relevans, og dermed for de sammenhænge, der indgår i undersøgelsen. Og dermed også for resultatet.
8. Og meget meget mere. Det hele står i teksten, og i betragtning af arbejdsbyrden lige nu, føler jeg ikke trang til at resumere yderligere!
Til slut lige et par guldkorn direkte citeret:
”Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger, ikke mod repræsentationen af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige, vi deler deres erfaringer eller ved hvordan de tænker. De forståelser, der produceres gennem feltarbejde blandt børn, peger i stedet mod mere komplekse forklaringer af de sociale og kulturelle betingelser, som børn aktuelt lever i og med. ”
”Pointen i forhold til studier af børn er, at børn ikke bare er en entydig kategori, lige så lidt som barndom har nogen objektiv fremtrædelsesform”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar